Sådan vælger du en sæddonor

Hos Cryos har vi verdens største udvalg af donorer. Det store udvalg er fantastisk, men vi ved også, at det kan føles overvældende. På denne side leder vi dig gennem de vigtigste ting, som du skal overveje, når du vælger en sæddonor.

Fertilitetsbehandlinger med donorsæd starter ofte med at diskutere de forskellige behandlingsmuligheder med en læge eller en anden sundhedsprofessionel. Herefter vil det næste skridt ofte være at vælge en sæddonor til dit kommende barn

Når du tager denne beslutning, er der mange aspekter, du skal tage i betragtning. Vi har derfor samlet nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv og dermed gøre processen lettere.

How to choose a sperm donor

Skal dit barn kunne kontakte donoren?

En af de første ting, du skal overveje, når du vælger en sæddonor, er, hvorvidt du ønsker, at dit barn skal have mulighed for at få udleveret identificerende oplysninger om donor fra Cryos.

Hvis du vælger en Non-ID Release Donor, kan hverken du eller dit barn få udleveret yderligere oplysninger end dem, der fremgår af donorprofilen på vores hjemmeside. Hvis du vælger en ID Release Donor, kan barnet, efter han/hun er fyldt 18 år, modtage identificerende oplysninger om donor. Barnet kan til den tid kontakte Cryos og få udleveret de identificerende oplysninger, som han/hun kan bruge til at forsøge at kontakte donor. De identificerende oplysninger er donors fulde navn, adresse oplyst til Cryos og fødselsdato.

Valget mellem en Non-ID Release og en ID Release Donor er meget individuelt og komplekst, og der kan være forskellige årsager til at vælge den ene eller den anden type. Inden du vælger, anbefaler vi, at du læser mere om donoridentifikation her.

Hvor meget ønsker du at vide om donoren?

Ønsker du at vide så meget som muligt om donoren, eller foretrækker du kun at kende de grundlæggende oplysninger? Disse overvejelser kan hjælpe dig til at vælge mellem en udvidet profil og en basisprofil. En udvidet profil indeholder en lang række personlige oplysninger inkl. babybilleder og et lydklip med donorens stemme. En sæddonor med basisprofil giver dig kun de vigtigste oplysninger som etnicitet, fysiske egenskaber og uddannelse/job.

Hvis du ønsker at vide så meget som muligt om din donor, kan du også vælge en udvidet profil med voksenbilleder.

Skal din donor være eksklusiv?

Hvis du foretrækker en donor, der ikke er donor til børn i andre familier, kan du overveje at vælge en eksklusiv donor. Med donoreksklusivitet vil det kun være dig og din eventuelle partner, der kan få et barn med denne donors donationer.

Læs mere om donoreksklusivitet her.

Ekstra tips inden du bestiller

Det kan være en god idé at begrænse din søgning til 3-5 donorer og markere dem som "Favoritter" i donorsøgningen, selvom du i sidste ende kun har brug for én sæddonor. Det kan være nyttigt, hvis din favoritdonor er udsolgt eller har nået graviditetskvoten i dit hjemland på det tidspunkt, hvor du er klar til at bestille.

Når du er klar til at bestille online, anbefaler vi, at du overvejer at reservere ekstra strå. Det er for at sikre, at du har nok donorsæd til hele din fertilitetsbehandling – og til eventuelle fremtidige søskende. Læs mere om reservationer her

Vi anbefaler også, at du kontrollerer lovgivningen i dit behandlingsland, da nogle lande kun tillader behandling med visse donortyper (Non-ID Release eller ID Release). Din klinik eller sundhedsprofessionelle person kan rådgive dig om dette. Du kan også kontakte Cryos' kundeservice, der altid er klar til at hjælpe dig.

Vi håber, at ovenstående guide kan hjælpe dig til at træffe din endelige beslutning om, hvilken donor der er den rigtige til din fremtidige familie.