Forsendelse og levering

Cryos sender donorsæd til destinationer i hele verden, og vi gør altid vores bedste for at sikre, at din bestilling ankommer sikkert og til tiden.

I det følgende kan du finde alle de oplysninger, du har brug for om forsendelsesdage og -metoder, returnering af nitrogentanke osv.

Forsendelsesdatoer og frister

Når du bestiller donorsæd hos Cryos, bliver du bedt om at vælge forsendelsesdato. Den tidligste forsendelsesdato er 1,5 hverdag, efter du har bestilt online. Du er meget velkommen til at placere din ordre op til 4 uger i forvejen (vi kan ændre forsendelsesdatoen senere, hvis det bliver nødvendigt).

Hvis der betales et ekstra gebyr for sen ordre, kan en ordre sendes samme dag, som vi modtager den. Fristen for dette er kl. 12:00 (CET) på forsendelsesdagen. Sene ordrer kan kun behandles, hvis de betales via kreditkort.

Forsendelse af donorsæd i nitrogentank

Leveringstid og priser

Din ordre leveres af et kurerfirma direkte til din fertilitetsklinik eller din autoriserede sundhedsprofessionelle. Der er ingen levering i weekender.

Leveringstiden afhænger af, om ordren skal leveres inden for eller uden for EU:

  • Europæiske lande: 1-2 hverdage (mandag - fredag)
  • Resten af verden: 2-5 hverdage (mandag - fredag)

De ovennævnte tider gælder under normale forhold. Leveringstiden kan afhænge af destination og andre forhold.

For nogle destinationer uden for EU kan fortoldningsproceduren forsinke leveringen. Du skal sikre dig, at din fertilitetsklinik eller din sundhedsprofessionelle har den nødvendige importlicens til at modtage din ordre.

Se vores leveringspriser.

Sådan sendes donorsæden

Afhængigt af destinationen kan stråene enten sendes i en kasse med tøris eller en stor kasse med tøris (32x27x22 cm eller 37x32x27 cm) eller i en nitrogentank eller en stor nitrogentank (40x30x30 cm eller 52x37x37 cm).

Forsendelse af donorsæd i en kasse med tøris

Stråene placeres i en isoleret kasse med tøris (CO2) ved -79°C. Ved modtagelse af en kasse med tøris er det vigtigt, at stråene er i konstant kontakt med tørisen indtil optøning/anvendelse. Det betyder, at du ikke må åbne den isolerede kasse før brug.

Vi anbefaler kun at bruge tøris-forsendelser til ordrer, der sendes fra mandag til onsdag. Dette er for at sikre, at forsendelsen når destinationen før weekenden. Vær opmærksom på, at tøris ikke kan bruges til alle destinationer på grund af den korte holdbarhed. Hvis det er muligt at levere med tøris til din destination, vises det som en mulighed, når du bestiller.

Kassen med tøris skal ikke returneres til Cryos.

Forsendelse af donorsæd med tøris

Levering af donorsæd i en nitrogentank

Tanken køles ned til -196°C med nitrogen. Det er en tør forsendelse, så den indeholder ingen flydende nitrogen. Stråene placeres i en beholder i nitrogentanken, som stilles i en transportkasse af træ.

Det er vigtigt, at du ikke åbner tanken, før du skal bruge strået/stråene. Stråene med donorsæd skal opbevares i nitrogentanken indtil brug eller indtil de flyttes til en anden nitrogentank på fertilitetsklinikken.

Nitrogentanken skal returneres til Cryos efter brug. Se hvordan tanken returneres længere nede på siden.

Hvilken forsendelsesmetode skal jeg vælge?

Den forsendelsesmetode, du skal vælge, afhænger af, hvor lang tid donorsæden skal være frossen. Nedenfor kan du se en oversigt over holdbarheden ved hver forsendelsesmetode:

Holdbarhed

  • Nitrogentank: 7 dage (inkl. forsendelsesdagen)
  • Stor nitrogentank: 12 dage (inkl. forsendelsesdagen)
  • Kasse med tøris: 3 dage (inkl. forsendelsesdagen)
  • En stor kasse med tøris: 5 dage (inkl. forsendelsesdagen) 

Bemærk venligst at din valgte forsendelsesdato er dag 1 i antallet af dage, som tanken/kassen kan holde stråene frosne.

Dokumenter der følger med leveringen

Disse dokumenter følger med din levering:

  • Pakkeliste
  • Summary of Records med testresultater samt information om frigivne Standarder for donoren
  • Sikkerhedsadvarsel i forbindelse med håndtering af tøris (CO2) eller nitrogentanken (LN2)
  • Vejledning til returnering af nitrogentanken (kun for leverancer i nitrogentank)
  • Forsendelsesetiket til returnering af nitrogentanken (kun for leverancer i nitrogentank)

Skal der være nogen til stede for at modtage leveringen

Når din ordre leveres, er det vigtigt, at der er nogen til stede for at kvittere for leveringen. Det betyder, at du skal sikre, at din fertilitetsklinik eller sundhedsprofessionelle er til stede til at modtage pakken. Ellers tager kureren den evt. med tilbage til lageret og efterlader en besked med information om et alternativt afhentningssted eller leveringstidspunkt.

Returnering af nitrogentanken

Sammen med din forsendelse i nitrogentanken sender vi en vejledning om, hvordan du returnerer tanken samt en fortrykt returetikette med alle nødvendige informationer. Returforsendelsen er forudbetalt (omkostningerne er inkluderet i forsendelsesprisen), når den fortrykte returetikette bruges.  

Når nitrogentanken skal returneres, skal der planlægges en afhentning med kurervirksomheden. Dette kan gøres på vores hjemmeside, direkte på kurerens hjemmeside eller ved at ringe til kureren. Kontaktinformation til kureren følger med forsendelsen.

Brug en af de ovennævnte procedurer til at returnere nitrogentanken. Hvis du vælger en alternativ forsendelsesmulighed, kan tanken gå tabt, og du risikerer en opkrævning på EUR 1000.

Vi genbruger tankene til andre kunder, der venter på deres forsendelse, så du bedes returnere tanken, så snart du har brugt indholdet. Tanken skal returneres til Cryos senest den dag, hvor tankens holdbarhed er udløbet.

 

Holdbarhed*

Retur til Cryos**

Europa nitrogentank 7 dage 8. dag efter forsendelsesdatoen
Europe stor nitrogentank 12 dage 13. dag efter forsendelsesdatoen

* Første holdbarhedsdag er forsendelsesdatoen fra Cryos
** Sidste dag for afhentning af kureren

Hvis dag 8 eller 13 efter forsendelsesdatoen er en weekend eller ferie, skal nitrogentanken sendes retur den følgende hverdag.

 Hvis tanken ikke returneres i rette tid, opkræver Cryos et gebyr på EUR 100 ekskl. moms for tankleje pr. påbegyndt uge, iht. vores aftalebetingelser.

For forsendelser uden for EU følger der en proformafaktura med til returneringen, da dette kræves af toldmyndighederne.

Leveringsbetingelser

Cryos tilbyder DAP (Delivered At Place) iht. Incoterms 2010. Det betyder levering fra dør til dør. Hvis leveringen skal sendes uden for EU, kan der være toldformaliteter, som vi ikke kan tage ansvaret for. Dette kan f.eks. være: toldbehandling, importtilladelse, toldafgifter, moms, skat osv. Det er dit eget ansvar at kontrollere dette, og vi anbefaler at læse vores aftalebetingelser

Der er ingen toldformaliteter for leverancer inden for EU.

Vi er her for dig

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om forsendelse eller levering eller har brug for yderligere hjælp. Vi taler dansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, portugisisk og hebræisk.