Lesbiske forældre

Nogle har brug for en hjælpende hånd for at blive forældre – for eksempel hvis I er to kommende mødre. Her kan I læse om mulighederne og de ting, I skal overveje, når I skal være forældre som lesbisk par.

I dag er der mange forskellige typer familier – ikke kun familier, der består af far, mor og børn. I Danmark er der rent faktisk 37 forskellige typer af familier (Danmarks Statistik). Det kan for eksempel være familier, der består af en enlig far og hans børn, en enlig mor og hendes børn, forældre med sammenbragte børn og familier med forældre af samme køn.

Lesbiske forældre med deres donorbarn

At blive forældre som par med to personer af samme køn

Ca. 35% af Cryos' private kunder er lesbiske par, der forsøger at blive gravide ved hjælp af en sæddonor. Det er en god løsning at bruge en sæddonor, da én af kvinderne dermed kan blive genetisk beslægtet med barnet. Ved at bruge en sæddonor får den kvinde, der bærer barnet - eller begge kvinder - fuld forældremyndighed, da sæddonorer giver afkald på forældremyndigheden over donorbørn. Der er forskellige lovgivninger i de forskellige lande, hvad angår forældremyndighed som lesbisk par. Du skal undersøge lovgivningen i dit eget land for at finde ud af, hvordan og om begge kvinder har juridisk forældremyndighed over barnet. 

To kommende mødre – det skal I overveje

Hvis du er i et lesbisk forhold, og du er klar til at starte rejsen mod forældreskab, skal du foretage visse overvejelser. Du skal for eksempel overveje, hvordan I skal blive mødre, hvem der skal bære barnet, og på hvilken måde I skal fortælle barnet, hvordan det er kommet til verden. Vi har samlet en liste med overvejelser, der skal tages hensyn til, når I ønsker at blive forældre.

Hvilke muligheder er der?

Som par med to personer af samme køn har du forskellige muligheder for at skabe din drømmefamilie. Beslutningen kan være baseret på forskellige faktorer som f.eks. lovgivningen i dit land, din økonomiske situation og personlige ønsker for din fremtidige familie. Nogle af mulighederne er adoption, at bruge en ven som donor, at blive plejefamilie eller at bruge donorsæd til fertilitetsbehandling.

Hvem skal bære barnet?

Hvis I vælger donorsæd til at blive mødre, skal I overveje, hvem der skal bære barnet. I nogle forhold føles det mest naturligt for én af kvinderne at bære barnet eller børnene. Andre par vælger at lade den ene kvinde bære det første barn og den anden kvinde det andet barn. Nogle vælger at lade en af kvinderne bruge sin partners æg, så begge bliver en del af graviditeten. En af overvejelserne i forbindelse med at beslutte, hvem der skal bære barnet, er f.eks. medicinsk historie og alder.

Hvordan fortæller du dit barn, at han eller hun er donorbarn?

Hvis I vælger at blive mødre ved hjælp af en sæddonor, vil dit barn på et tidspunkt spørge om, hvordan han eller hun er kommet til verden. Nogle undersøgelser tyder på, at forældre til børn undfanget med donorsæd skal begynde at fortælle historien til børnene på et tidligt tidspunkt. På den måde bliver det en integreret og normal del af barnets identitet. Der findes ikke en nøjagtig opskrift på, hvordan man skal gøre dette, men vi har samlet nogle råd til, hvordan du fortæller historien til barnet i blogindlægget: Sådan taler du med dit barn om at være donorbarn. Du kan også læse dette blogindlæg, hvor Emma, der er undfanget ved hjælp af en donor, fortæller, hvordan hendes forældre håndterede dette på en god og rolig måde. 

Ønsker du søskende til dit barn?

Hvis du får et barn ved hjælp af donorsæd, bør du overveje, om du ønsker, at barnet skal have genetiske søskende ved hjælp af den samme donor. Især når barnet bliver ældre, kan det være en støtte for det at have søskende, som det er genetisk beslægtet med. Her kan du læse om, hvornår og hvor meget donorsæd du skal reservere til genetiske søskende.

Personlige historier fra lesbiske forældre

På jeres rejse mod at blive mødre kan det være nyttigt og støttende at læse personlige historier fra andre, der gennemgår samme proces som jer. På vores blog kan du læse interessante historier fra vores kunder. Du er måske interesseret i at læse historien om, hvordan Karen og Cathrine blev mødre til deres lille søn og historien om Pheobe og hendes kone, der tog til Danmark for at komme i fertilitetsbehandling.  

Vi anbefaler dig også at læse, hvad andre forældre til donorbørn siger. Vi har samlet nogle få af de beskeder, vi har modtaget fra glade forældre til donorbørn.

"Vi vil gerne takke jer og donoren mange gange, fordi I har gjort os til en familie! Inseminationen lykkedes i andet forsøg, og nu har vi den lille pige, vi har drømt om. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget hun fylder vores hjerte med liv og glæde, kærlighed og lykke. Jeg er så taknemmelig for dette lille vidunder! Tak igen for jeres service, støtte og hjælp!" – Liz, Lucy og baby, UK

"Vi er begejstrede og meget stolte over at fortælle, at den 28. oktober 2016 bød vi vores smukke lille datter Helena velkommen til verden. Hun er sund, smuk og enestående, og hun har fyldt vores hjem med glæde og kærlighed. Vi vil gerne sige tak til Cryos for at gøre vores drøm til virkelighed, og vi ønsker at udtrykke vores taknemmelighed til donoren for hans uvurderlige bidrag til vores familieforøgelse. Cryos har været professionel, hjælpsom og meget velorganiseret, og vi vil anbefale dem til alle. 
Vi ønsker held og lykke til alle håbefulde mødre og fædre og krydser fingre for, at de også snart kan få opfyldt deres drøm om forældreskab."
– Agnieszka og Magdalena, Polen

Du kan læse flere beskeder her.

Tilmeld dig vores Facebook-gruppe

Det kan være meget nyttigt at dele tanker og erfaringer med andre personer, der er på vej mod forældreskab på lignende vis. Derfor har vi oprettet Facebook-gruppen Family Dreams, som er et rart og behageligt sted at komme i kontakt med ligesindede personer. I Family Dreams kan du fortælle din egen historie, stille spørgsmål om f.eks. fertilitetsbehandling og donorsæd og se billeder af donorbørn fra andre familier. Du kan tilmelde dig Family Dreams her.