Infertilitet

Infertilitet er et almindeligt problem, og ca 15 % af alle par, der forsøger at blive gravide, søger hjælp på grund af infertilitet (WHO). Her kan du læse om infertilitet og fertilitetsbehandling med donorsæd som løsning.

15 % af Cryos’ kunder er heteroseksuelle par, hvor manden har fertilitetsproblemer. Det kan være en god løsning at bruge en sæddonor, hvis mandens infertilitetsproblem ikke kan løses på andre måder.

Infertilitet – par der kysser

Hvad er infertilitet?

Ifølge WHO er et par infertilt, når det har forsøgt at blive gravid i et år uden resultat. Infertilitet kan skyldes et problem med sædkvaliteten og/eller kvindens reproduktive system. Nogle af de mest almindelige problemer for kvinder er manglende ægløsning, PCOS (polycystisk ovariesyndrom) eller endometriose. Den mest almindelige årsag for mænd er, at de ikke kan producere nok sunde sædceller til at befrugte ægget. Selvom der kun er brug for én sædcelle til at befrugte ægget, skal et ejakulat indeholde flere millioner sædceller for at sikre befrugtning.

Infertilitet hos mænd

Der er mange årsager til, at en mand har få sædceller, unormale sædceller eller helt mangle sædceller. Få sædceller eller en fuldstændig mangel på sædceller kan f.eks. skyldes en usund livsstil, en genetisk tilstand, en hormonel forstyrrelse, kræftbehandling eller en blokering som følge af en tidligere infektion. Unormale sædceller kan skyldes en infektion eller unormale testikler (americanpregnancy.org). Manden skal gennemgå en lægeundersøgelse, så den præcise årsag til hans infertilitet kan findes.

Hvordan behandles infertilitet?

Problemer med infertilitet kan være svære at håndtere for par, uanset årsagen til infertiliteten. Nogle par beskriver, at de føler sig ensomme under processen, fordi der er en tendens til, at man ikke taler med andre om disse problemer. I denne TED talk kan du høre Camille Preston fortælle om, hvordan hun og hendes mand håndterede en ukontrollerbar udfordring. Hun fortæller også, hvordan gode venner kom til at spille en vigtig rolle i at klare problemerne med infertilitet.

Donorsæd til fertilitetsbehandling

Hvis årsagen til infertilitet er et problem med sædkvaliteten, kan det være en god løsning at bruge donorsæd til at skabe den familie, du ønsker dig. Der er også andre muligheder som adoption eller plejebørn. Hvis I som par bruger donorsæd, har I begge forældremyndigheden over jeres barn, og barnet er genetisk beslægtet med kvinden, der gennemgår graviditeten. Som par kommer I til at opfostre barnet med kærlighed og omsorg. Det faktum, at barnets far ikke deler gener med barnet, burde ikke påvirke jeres følelser for barnet. Jeres barn vil være jeres barn, selvom barnet er blevet undfanget med en smule hjælp.

Brug af donorsæd – Dette skal du overveje

Hvis du har besluttet dig for at bruge donorsæd til fertilitetsbehandling, er der en række ting, du skal overveje. En af de første ting, du skal beslutte, er, om du ønsker en sæddonor med basisprofil eller udvidet donorprofil. Vil du kun kende grundlæggende detaljer som hårfarve, øjenfarve og blodtype? Eller er det vigtigt for dig, at du ved mere om donorens uddannelse, interesser, personlighed, og vil du kunne se børnefotos og/eller voksenfotos af donoren

Du skal også bestemme, om du vil bruge en sæddonor, som er anonym eller ikke-anonym. I denne proces skal du overveje, om det er vigtigt for dig, at dit barn får mulighed for at kontakte donoren på et senere tidspunkt, eller om du ønsker, at donorens identitet skal være ukendt for altid. I nogle lande er det bestemt ved lov, at kun den ene eller den anden mulighed kan vælges, og du skal kontrollere, hvad dit hjemlands lovgivning siger om dette.

Du får en komplet vejledning til, hvad du skal overveje, når du vælger sæddonor, her.

Personlige beskeder fra par med donorbørn

Vi modtager mange taknemmelige breve og e-mails fra par, der har fået hjælp til at løse problemet med infertilitet hos mænd ved at bruge donorsæd. Nedenfor kan du læse nogle af disse gribende beskeder.

"Min mand og jeg har ventet så længe på at få en baby, og takket være Cryos er det nu lykkedes! På trods af alle bivirkningerne var det en fantastisk oplevelse at være gravid, og jeg er så taknemmelig. Vores lille Louis er nu 4 1/2 måned, og jeg kan stadig ikke helt forstå det. Jeg elsker mit liv! Tak til alle donorer, der gør dette muligt." – Benedicte, UK

"Ord kan ikke beskrive den stolthed, glæde og kærlighed, vi føler, efter vores lille dreng er kommet ind i vores liv i august 2016. Denne betingelsesløse kærlighed vi føler, når vi holder denne lille, selvstændige person, der allerede har sin egen personlighed, er meget større end selve livet! Vi vil altid være taknemmelige over for vores donor. Han kender os ikke og er alligevel så uselvisk, at han sørger for, at vi (og andre) er i stand til at byde den største gave i verden velkommen. Han beskriver sig selv og sin familie indgåede, så vi ved bare en smule og dermed kan være ærlige over for vores nyfødte, når han starter på at stille spørgsmål om nogle få år. Og sidst men ikke mindst den store hjælp fra Cryos for at gøre dette muligt! Tak til jer alle." – Anna, Holland

"Vi fik vores smukke søn takket være Cryos, og donoren gjorde det muligt for os at få en familie, vi kan elske. Tak til alle!" – Anonym

Du kan læse flere beskeder fra glade forældre her

Kom i kontakt med andre, der har fertilitetsproblemer

Det kan være en trøst at dele tanker og erfaringer med personer, der står i samme situation som dig. Vi opfordrer dig til at blive medlem af vores Facebook-gruppe Family Dreams, hvor medlemmerne kan tale om fertilitetsbehandling, donorsæd og andre emner i forbindelse med rejsen mod forældreskab. Facebook-gruppen er et rart og behageligt sted at komme i kontakt med ligesindede personer. Du kan også finde andre relevante grupper online, hvor du kan tale om dine eventuelle problemer og erfaringer med infertilitet.