Hvorfor bruge donorsæd?

Der er flere årsager til, at nogle vælger at bruge donorsæd til at blive gravide. Her kan du læse mere om de typiske incitamenter.

For mange er det at få et barn og starte en familie et af de største ønsker på et bestemt tidspunkt i livet. Nogle par bliver gravide naturligt efter et stykke tid. Det er dog også meget normalt, at der skal en smule ekstra hjælp til for at opfylde drømmen om en familie. Dette kan ske via fertilitetsbehandling og evt. ved at bruge donorsæd eller donoræg.

Gravid med hjælp fra en sæddonor

Hvorfor bruge donorsæd?

Hos Cryos kan vi opdele vores private kunder op i tre hovedgrupper:

Heteroseksuelle par

Efter flere års mislykkede forsøg på at blive gravide søger mange heteroseksuelle par professionel hjælp for at finde ud af, hvorfor det ikke lykkes. Der kan være flere forskellige årsager til infertilitet. Hvis årsagen er, at sædkvaliteten ikke er god nok til at opnå en graviditet, kan det være en god løsning at bruge en sæddonor. Læs mere om infertilitet og barnløshed.

Lesbiske par

For de fleste lesbiske par er det nødvendigt at bruge en sæddonor, hvis de vil have børn, der er genetisk beslægtet med én af de to mødre. Heldigvis åbner flere og flere lande op for at give par med to personer af samme køn de samme muligheder som andre par for at starte en familie. Læs mere om at blive forældre i et forhold med to personer af samme køn med hjælp fra en sæddonor.

Singlekvinder

Stadig flere singlekvinder bruger en sæddonor til at få det barn eller de børn, som de drømmer om. Nogle kvinder har måske ikke fundet den rigtige partner, som de vil starte en familie med. Andre ønsker at have friheden til at opfostre et eller flere børn selv. Heldigvis tilbyder flere og flere lande nu fertilitetsbehandling til singlekvinder. Læs mere om at blive selvvalgt singlemor.

Hos Cryos er vi stolte over at hjælpe alle, der ønsker at få deres drømmefamilie – uanset deres seksuelle orientering eller valgte livsstil.

Udviklingen i brugen af donorsæd

Da Cryos blev grundlagt i 1987, var vores primære kunder mænd, der ønskede at få frosset deres sæd ned, for eksempel inden de skulle i gang med kræftbehandling, og heteroseksuelle par der havde brug for hjælp på grund af problemer med sædkvaliteten. Lesbiske par og singlekvinder udgjorde kun en lille procentdel. Dengang var de eneste tilgængelige informationer om sæddonorerne de grundlæggende karakteristika som blodtype, højde, hårfarve og øjenfarve.

I dag er den største del af vores kunder faktisk singlekvinder og lesbiske par. Denne udvikling svarer til det stigende antal forskellige typer af familier. Dét at skabe en familie er ikke længere ensbetydende med far, mor og børn. En familie kan ligeså godt skabes af en singlekvinde, to mødre, to fædre osv.

Sammen med denne udvikling har vi oplevet en øget interesse for at vide mere om sæddonorerne. For eksempel hans interesser, værdier og hobbyer, hans emotionelle intelligens, ligesom der er en interesse for at se fotos af donoren. Desuden ønsker en øget procentdel af vores kunder i dag at bruge en ikke-anonym donor for at give deres barn muligheden for at kontakte donoren på et senere tidspunkt. Når det er sagt, er valget mellem en anonym og en ikke-anonym donor eller en basisprofil og en udvidet donorprofil stadig meget individuelt, og alle har deres egen personlige årsag til deres valg. Behandlingslandet kan desuden også påvirke valget, da de forskellige lande har forskellige lovgivninger ang. fertilitetsbehandling.