Donoreksklusivitet

Med Donoreksklusivitet får du en unik mulighed for at vælge en donor, som ikke er ophav til andre donorbørn.

Hvad er Donoreksklusivitet?

En almindelig sæddonor hos Cryos kan være donor til børn i flere familier. Nogle familier har dog et ønske om at bruge en donor, som ikke er ophav til andre donorbørn. Derfor tilbyder vi mulighed for at købe Donoreksklusivitet, hvilket betyder, at du og din eventuelle partner er de eneste, der har muligheden for at få et barn ved hjælp af donorens sæddonationer.

Hvis der ikke er andre, der har købt sædstrå fra en donor, er det muligt at købe denne donor med såkaldt Donoreksklusivitet. Disse donorer er markeret med en stjerne i Donorsøgningen. Herudover har vi også et mindre udvalg af låste donorer, som kun kan købes med Donoreksklusivitet og som også har 5-6 voksenbilleder tilknyttet deres udvidede donorprofil. Disse billeder er taget af en professionel fotograf.

De låste eksklusive donorer er markeret med guld og stjerne i Donorsøgning og kan søges frem ved at krydse af i feltet Donoreksklusivitet i drop-down-menuen “Profil”.

Adgang til voksenfotos af donorer

Prisen for at få adgang til at se voksenfotos og dermed også at få mulighed for at købe sædstrå fra de låste, eksklusive donorer er 200 EUR ekskl. moms.

Din adgang til voksenfotos er gældende i 3 måneder og udløber automatisk, hvis du ikke vælger at forlænge den. Denne adgang giver dig mulighed for at se alle vores donorer med voksenbilleder. Både dem med og uden Donoreksklusivitet.

Priser på sæddonorer med Donoreksklusivitet

Hvis du vil købe en donor med Donoreksklusivitet, skal du betale et engangsbeløb. Beløbet afhænger af profiltype og rangerer mellem 12.000 og 36.000 EUR ekskl. moms.

Derudover skal du betale for alle sædstrå på lager fra den pågældende donor.

Prisen inkluderer:

  • 10 års opbevaring af sædstrå hos Cryos
  • 3 gratis forsendelser
  • Kvotereservation (hvis dette er påkrævet i det pågældende bopæls- og behandlingssted)

Hvis du har fundet en donor med Donoreksklusivitet, som du er interesseret i at købe, skal du kontakte vores kundeservice. De er klar til at svare på alle dine spørgsmål, give dig den endelige pris på donoren og hjælpe dig igennem købsprocessen.

Det er ikke muligt selv at lægge sædstrå i kurven fra en donor med Donoreksklusivitet. Dette vil vores kundeservice hjælpe dig med.