Online ansøgning, Aalborg

Inden du møder op hos os, skal du udfylde og sende nedenstående ansøgningsskema.

Samtykkeerklæring

Ved at indsende nedenstående udfyldte ansøgningsskema giver du dit samtykke til, at Cryos International - Denmark ApS, Vesterbro Torv 3, 5. sal, 8000 Aarhus C (herefter ”Cryos”) indsamler og behandler de oplysninger om dig, som du har indtastet i felterne nedenfor.

Der er tale om følsomme personoplysninger i form af blandt andet oplysninger om dit fysiske og psykiske helbred, din seksuelle adfærd, brug af lægemidler eller andre rusmidler, eventuelle tatoveringer og piercinger, samt arvelige sygdomme i din familie.

Herudover indsamler vi almindelige personoplysninger blandt andet i form af dine kontaktoplysninger, din fødselsdato og dine svar på spørgsmål om en række praktiske forhold i forbindelse med dét at være donor.

Endelig indsamler vi eventuelle øvrige informationer, du selv måtte ønske at dele med os.

Cryos indsamler og gennemgår de følsomme oplysninger samt oplysninger om din alder for at kunne vurdere, om du kan blive sæddonor hos os, herunder om der er tegn på øget risiko for, at du har alvorlige sygdomme, som kan overføres via eventuelle donationer.Vi indsamler dine almindelige oplysninger, samt eventuelle øvrige oplysninger, som du selv vælger at dele med os, for at kunne kontakte dig, registrere dig i vores database, vide hvilken af vores afdelinger, du ønsker at donere til, og for at blive klogere på hvilke tanker du har gjort dig omkring dét at være donor.

Vi får hjælp til at vurdere din egnethed som donor af kolleger, som er ansat i andre selskaber i Cryos koncernen. Disse medarbejdere, som er særligt uddannede til at foretage egnethedsvurderingen, vil derfor få adgang til og gennemgå dine oplysninger til dette formål.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det gør du ved at klikke her.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan vi ikke foretage de nødvendige vurderinger af dit helbred, og du kan ikke komme i betragtning som donor hos Cryos.

Læs mere om hvordan Cryos behandler dine personoplysninger i vores Persondatapolitik.

 

Vi søger for tiden primært sæddonorer, der vil være Ikke-anonyme I Aalborg. Vi opfordrer dig dog stadig til at ansøge, hvis du ønsker at være Anonym sæddonor. Du kan læse om at være Anonym/Ikke-anonym sæddonor her.

Online ansøgning og booking af tid

Er du en fysisk og psykisk rask mand mellem 18 og 45 år, som ikke tager daglig medicin og opfylder kravene for at blive sæddonor? Så kan du her ansøge om at blive donor. På næste side skal du booke tid til at lave en indledende sædprøve hos os.

Hvis du er i tvivl om kravene til at blive sæddonor eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 9814 1400 eller [email protected].

* Indtastning påkrævet.