Marijes drøm blev til virkelighed takket være en sæddonor

Nogle gange går livet ikke helt som planlagt. Marije fra Holland drømte som de fleste om at skabe en kernefamilie med mand og børn, men da hun fyldte 38 år og stadig var single, måtte hun finde på en plan B. Her kan du læse historien om, hvordan Marije blev mor med hjælp fra en sæddonor fra Cryos.

”Vi prøvede på at blive gravide i to år uden held. Jeg forsøgte at finde svaret på, hvorfor jeg ikke blev gravid og fik mine æggeledere tjekket på hospitalet. Det viste sig at en af mine æggeledere var beskadiget på grund af en blindtarmsoperation, som jeg fik, da jeg var 16 år. De forsøgte at rode bod på skaderne, og jeg fik at vide, at jeg stadig ville have mulighed for at blive gravid med kun én æggeleder. På det tidspunkt vidste jeg dog ikke, at mit forhold til min kæreste ikke ville vare ved.

Dér var jeg så, 38 år og single. Alle drømmene røg lige ud ad vinduet. Det var hverken planlagt eller forventet. Jeg havde ingen plan B. Hver gang jeg tænkte på ikke at kunne få en familie, havde jeg det som om min hals snørede sig sammen. Jeg havde virkelig brug for at tage mig sammen og finde en plan B.

Hjælp fra en sæddonor

Kun med en ”ægte” mand

Jeg begyndte at lede efter min plan B på internettet, men det var ikke en nem opgave. Min læge fortalte mig, at hun kun kunne hjælpe, hvis jeg havde en ”ægte” mand ved min side. Men efter noget tid faldt jeg endelig over Cryos. Det var præcis dét, jeg havde brug for. Det var svaret!

Jeg talte med venner, kollegaer og mine forældre om mine planer. Deres reaktioner var meget forskellige. Mine forældre så, hvor meget jeg kæmpede med overvejelserne omkring at blive singlemor og give slip på drømmen om at få en familie – det er ikke en nem beslutning at tage. Efter noget tid sagde min mor, at hvis det her var det, jeg virkelig ville, så skulle jeg gøre det. Det var det, jeg havde brug for at høre.

Kan jeg få et barn uden en far?

Jeg kendte ikke andre, der var blevet singlemødre ved at bruge donorsæd. Alle de singlemødre jeg kendte, kom fra brudte forhold, hvilket betød at alle børnene havde en far. Jeg ved, at mor-far konstellationen ikke altid er et eventyr, men alligevel. De børn havde en far, der kunne svare på spørgsmål om livet, og som de kunne relatere til.

Kunne jeg tage beslutningen på mit barns vegne om, at han eller hun ikke skulle have støtte fra en far? Og ville mit barn hade mig for det senere? Mens jeg overvejede disse ting, vidste jeg også, at jeg aldrig ville tilgive mig selv, hvis jeg ikke forsøgte.

At finde den rigtige donor

Der var gået næsten et år, siden jeg startede min rejse mod at blive singlemor. Jeg havde allerede brugt noget tid på at finde den rigtige sæddonor hos Cryos. Det var ikke let, men endelig tog jeg en beslutning med støtte fra min mor. Vi syntes, at hans historie og familietræ mindede om min egen familie, og det føltes rigtigt. Hans brev om hans motivation rørte mit hjerte.

Ansøg her

En mand i huset og veninder som støtte

Det var en god fornemmelse at være gravid. Jeg var så taknemmelig over at få lov at opleve at blive mor. Jeg fik foretaget så mange scanninger som muligt, for jeg kunne ikke få nok af at se min dreng. Ja, jeg skulle være mor til en dreng! Så på en måde gik min anden drøm om at have en mand i huset også i opfyldelse.

Selvfølgelig tvivlede jeg stadig på, om jeg havde truffet den rigtige beslutning om at få et barn alene. Jeg spurgte mig selv, om jeg var god nok, om jeg virkelig kunne gøre det alene, og om min søn ville hade mig for at få ham på den her måde. Mine veninder var en stor hjælp, og de fortalte mig, at de også tvivlede, selvom de ikke fik deres børn alene. De sagde, at det var helt normalt, og at alle mødre har deres tvivl.

Min donor må være et virkelig godt menneske

Når jeg ser på min søn i dag, så ville jeg ønske, at jeg kunne fortælle donoren, hvor dejlig en person min søn er. Jeg ville ønske, at han vidste, hvor taknemmelig jeg er. Der er ingen ord, der kan beskrive min taknemmelighed. Han må være et virkelig godt menneske, når han har valgt at gøre det her. Og jeg håber, at han en dag vil vide, hvor dejligt et menneske han har hjulpet med at bringe til verden.

Min søn er næsten 9 måneder nu, og han er ren lykke. Det viste sig, at plan B var en drøm, der gik i opfyldelse.”