Bliv ægdonor

Som ægdonor hjælper du barnløse med at opfylde deres drøm.

Barnløshed er ret almindeligt og 10-15% af alle kvinder/par er ufrivilligt barnløse . De patienter, som vælger at bruge en ægdonor, har ofte igennem adskillige år forsøgt andre former for fertilitetsbehandling. Uden en ægdonor som dig, ville disse patienter have meget lidt håb om at blive forældre, og de er derfor meget taknemmelige overfor de kvinder, som beslutter sig for at hjælpe andre ved at donere deres æg.

Nogle beskriver ægdonation som den mest berigende beslutning en kvinde kan tage i sit liv. Beslutningen om at blive ægdonor bør dog ikke blive foretaget uden nøje overvejelse.

Bliv ægdonor, fordi du:

  • har sympati for de kvinder, som kæmper med fertilitetsproblemer
  • gerne vil hjælpe andre ved at give dem chancen for at blive forældre
  • kender nogen med fertilitetsproblemer, og har oplevet hvilken forskel, en ægdonor kan gøre
  • har børn og ønsker at hjælpe andre med at opleve samme glæde
  • modtager kompensation for din donation
  • får testet din fertilitet og bliver screenet for genetiske og smitsomme sygdomme

For at blive ægdonor skal du:

  • være mellem 18 og 35 år og have et BMI på 19-30 (beregn dit BMI)
  • være sund og rask både fysisk og psykisk
  • have begge æggestokke og regelmæssig menstruation
  • ikke bruge p-sprøjte eller p-stav som prævention
  • være forberedt på at tage indsprøjtninger med hormoner dagligt i ca. 7-14 dage
  • være villig til at tage p-piller
  • være pålidelig og i stand til at overholde aftaler i donationsperioden

Hvis du opfylder ovenstående betingelser, er du velkommen til at indsende en online ansøgning
Vi opfordrer kvinder af alle etniske grupper, racer og nationaliteter til at søge.

Læs mere om forløbet på ”Sådan bliver du ægdonor” eller find svar på dine spørgsmål i vores FAQ