Telefonkonsultation
Der kan være mange spørgsmål og tanker omkring brugen af en sæddonor. Flere og flere patienter vælger i dag selv deres donor uafhængig af den klinik, hvor de skal behandles, og nogen er ikke tilknyttet en klinik, men vælger hjemmeinsemination.
Mange spørgsmål besvares på denne hjemmeside - f.eks. under Spørgsmål & Svar, og mange spørgsmål kan besvares gratis af vores dygtige salgs- og servicemedarbejdere, men du har måske medicinske eller genetiske spørgsmål, som bør besvares af en specialist.
Vi har derfor gjort det muligt for dig at bestille en konsultation direkte hos vores genetiske konsulent, Gert Bruun Petersen, læge og professor i klinisk og medicinsk genetik ved Aarhus Universitet. Gert Bruun Petersen fik oprettet det lægelige speciale Klinisk Genetik og var ledende overlæge på Klinisk Genetisk afdeling på Vejle sygehus fra 1986 til 2006. Siden 2001 har Gert været tilknyttet Cryos som genetisk konsulent og var fra 2007 til 2011 tillige ansvarlig overlæge hos Cryos.
Hvis du ønsker at bestille en konsultation skal du ringe på nedenstående telefonnummer og aftale et tidspunkt. Ved bestilling af tid får du en bestillingskode. Bestillingskoden skal noteres ved indbetaling af konsultationsbeløbet. Betaling kan forgå online eller via bankoverførsel.
Pris per konsultation á 15 minutters varighed kr. 450,- (EUR 60,-). Prisen er inklusiv 25 % moms.
Foreløbig er der kun en ekspert, men i fremtiden håber vi at kunne udvide ekspertpanelet i takt med efterspørgselen.