logo  
English Deutsch Français Español Site Map
Skip Navigation Links

analysis.jpgPRODUKTIONSLEDER TIL SÆDBANK

Ingeniør (produktion, kemi eller mejeri) 

Du bliver en del af ledelsen og samtidig ansvarlig for at sikre en optimal produktion. Du skaber effektive processer i produktionen, der tilpasses den aktuelle lagerbeholdning, efterspørgslen såvel som interne forhold. Du leder produktionens fire afdelinger i Danmark og på sigt også internationale produktionsafdelinger. Din officielle titel bliver laboratoriechef, og din opgave er at deltage i fastsættelsen af kvalitetsmål, at indføre standardiseringer på tværs af organisationen og gennemføre kvalitetsmålinger. Som laboratoriechef og produktionsansvarlig er du også deltager i produktudviklingen, hvor du bidrager med synspunkter fra produktionssiden og efterfølgende implementerer de valgte løsninger. Denne optimering af processer, kvalitet og udvikling er den centrale del af forretningen, der gennem en systematisk, kontrolleret og tidskrævende indsats resulterer i de bedste produkter i branchen.
 

Din baggrund til jobbet starter med en uddannelse som ingeniør inden for produktion, kemi eller mejeri. Ideelt har du opnået din erfaring med produktionsoptimering inden for eksempelvis medicinalindustrien, fødevareindustrien, biokemisk industri eller en tilsvarende produktionsindustri med længerevarende produktionstid. Du har opnået erfaring inden for ledelse og befinder dig godt med at opsætte mål for andre og tilsikre, at målene opnås. Du er en synlig leder og kommunikerer åbent og klart til hele organisationen. Virksomhedens internationale fokus betyder, at du er velbevandret i både mundtlig og skriftlig engelsk.

Hos Cryos får du mulighed for at bringe dine kompetencer inden for produktion og ledelse ind i en anderledes branche. En branche, hvor der arbejdes med et fantastisk givende produkt, der opfylder et helt særligt behov hos virksomhedens slutkunder - hvilket ofte resulterer i nogle meget livsbekræftende tilbagemeldinger. Du er med til at påvirke og drive udviklingen af virksomheden såvel som branchen. Cryos er i front udviklingsmæssigt, befinder sig i et stigende marked og har fokus på yderligere internationalisering.

Ansøgningen gennemføres i samarbejde med Mercuri Urval, hvorfor interesserede ansøgere kan søge jobbet på www.mercuriurval.dk (referencenummer:DK-467-47433) og vedhæfte ansøgning og CV. 

 MercuriUrval

Cryos International – Denmark ApS med hovedkontor midt i Aarhus er verdens største sædbank og en af verdens mest betydende spillere i branchen. Virksomheden beskæftiger 35 medarbejdere, er ejerledet og har desuden afdelinger i Aalborg, Odense og København. Kundesegmentet består af både privatpersoner og fertilitetsklinikker, og virksomheden har kunder i mere end 65 lande. Hos Cryos er der konstant fokus på produktudviklingen, og virksomheden er derfor placeret forrest i udviklingen inden for branchen. Cryos tilsikrer desuden, at de udbudte løsninger lever op til den nationale og internationale lovgivning. Igennem en årrække har Cryos oplevet en meget stor interesse og vækst, hvilket betyder, at virksomheden står over for en professionalisering af laboratorieorganisationen.

 

Global Site Cryos International - Denmark ApS Vesterbro Torv 1-3, 5th floor DK-8000 Aarhus C. Denmark +45 86760699 dk@cryosinternational.com